Saftige boller, som er gode at fryse.
Gulerodsboller
Lækre saftige boller. du kan bruge til alle dagens måltider. De egner sig fint til at fryse.
Portioner: 20 boller
Kalorier: 125kcal
Ingredienser
- 5 dl Lunkent vand
- 50 gr Gær
- ½ tsk Salt
- 1 spsk Sukrin melis
- 0,5 dl Rapsolie
- 1 Æg
- 200 gr Gulerødder, fint hakket eller revet
- 300 gr Fuldkorns speltmel eller grahamsmel, rugmel el. andet
- 500 gr Hvedemel Ca.
- 2 spsk Kerner Kan udelades
Sådan gør du
- Opløs gæren i lunkent vand
- Tilsæt salt, sukker, olie
- Tilsæt de fint hakkede/revne gulerødder samt 1 æg. Rør godt rundt
- Tilsæt grahamsmel eller anden grov meltype
- Rør stadig godt rundt med en kraftig ske
- Tilføj hvedemel indtil konsistensen er som meget tyk grød. Dvs. lige før dejen samler sig.
- Lad dejen hæve overdækket i 1 time
- Brug en metalske, som jævnligt skylles i koldt vand, til at sætte boller på en bageplade med bagepapir
- Bollerne efterhæver i 15 min. mens ovnen opvarmes til 200 gr. (lidt mindre, hvis du vil bruge varmluft)
- Om ønsket kan du pensle bollerne med et sammenpisket æg og drysse kerner over inden de sættes i ovnen. Du kan bruge solsikkekerner, hampefrø, hørfrø, sesamfrø etc. Kernerne tilføjer dog en del fedt, så hvis du gerne vil have boller med en lav fedtprocent, kan du sagtens udelade.
- Bag bollerne ved 200 gr i ca. 15 – 20 minutter. Til de er gyldne og har overflade.
Q45+ kategorier
Hvis du laver 20 boller af opskriften, svarer 1 bolle til 1 HF4 for en kvinde. Hver bolle indeholder 125 kcal. (uden kerner på toppen)
Der er ikke kun 125 kallorier i disse boller..
der er over 4000 kallorier i denne potion. helt nøjagtigt 4044.3
4044.3÷20 = 202,3 kalorier
Hej Heidi. Tak for din kommentar og nøjagtige udregning. Du har helt ret, for jeg er åbenbart kommet til at skrive 1 æg og 0,5 dl olie for meget. Det beklager jeg og retter. For så passer kalorierne. Mvh Birgitte