fbpx

Jordbær sommerens superfood

Er der noget skønnere og mere sommerligt end et friskplukket jordbær?

Nej vel! Det er saft og sødme i en grad, så man skulle tro, at det var en sukkerholdig kaloriebombe.

Hvis du hører til dem, der af den grund holder lidt igen med de søde jordbær, så læs videre her.

Derfor er jordbær gode for dig

De skønne jordbær er nærmere sunde superfoods, som gavner dit helbred på flere måder.

Et jordbær består af 90% vand, hvilket er med til at bringe kalorieindholdet ned på 38-41 kcal./100 gr. Afhængig af sort.

I Sense holder vi ofte øje med sukker arterne. Det gælder f.eks. for yoghurt eller lign. med frugt, som maksimum bør indeholde 5 gr. sukker arter pr. 100gr.

I jordbær udgør sukker arter kun 4,6 gr./100 gr.  Til sammenligning har en gulerod 6,1 gr. sukker arter pr. 100 gr. Se tabellen med næringsindhold til højre.

Som andre bær med stærk farve er jordbær også antiinflammatoriske pga et højt indhold af antioxidanter bl.a. anthocyanin. Og så er de en ren C-vitaminbombe og derfor gode for dit immunforsvar.

Hvis du bliver glad af at spise jordbær, er der også en god grund til det. Jordbær indeholder nemlig også signalstoffet serotonin, som også kaldes lykkestoffet.

Næringsindhold pr. 100 gr.

Kalorier38-41
Protein0,7 g
Kulhydrat7,3 g
Fedt0,6 g
Kostfibre1,5 g
Mættede fedtsyrer0,1 g
Monoumætt. fedtsyrer0,1 g
Polyumætt. fedtsyrer0,3 g
Sukkerarter4,6 g
C-Vitamin76 mg

Nyd sommerens jordbær med god samvittighed

Så du kan roligt gå amok og nyde jordbærrene i sæsonen, men tænk over hvad du spiser til dem. Det behøver jo ikke at være fløde, fed vaniljeis eller en kalorietæt kage.

Har du lyst til jordbær og kage, kunne du prøve denne sunde lagkage med brownie bunde.

Eksperimenter med jordbær i dine salater

Du kan f.eks. også bruge dine jordbær i dine salater. Jeg er vild med den pikante kombination af sødt, salt og umami, som opstår i en salat som vist herunder.

Her indgår: spæde spinat blade, rucola, serrano skinke, jordbær, flager af parmesan og balsamico samt lidt basilikum.

Andre gode toppings er: fetaost (men kun én slags ost ad gangen), groft hakkede og ristede valdnødder, ristede saltede græskarkerner eller pinjekerner.

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *