fbpx

Derfor kan mindfulness hjælpe dig med dit vægttab

Som du måske ved, har jeg taget flere uddannelser indenfor mindfulness.

Jeg er en varm tilhænger af mindfulness og mener oprigtigt, at det på mange måder gør livet lettere. Så selvfølgelig er jeg også lidt farvet, når det kommer til mindful spisning og mindfulness som hjælp til at håndtere mad og vægt.

Derfor vil jeg med dette indlæg gerne uddybe, hvorfor og hvordan du kan bruge mindfulness.

Mindful spisning

Vi spiser 75% af tiden (eller mere) pr. automatpilot. Det vil sige, at vi:

  • Spiser selv om vi ikke er sultne, men fordi det er spisetid og/eller fordi maden er tilgængelig.
  • Vi spiser hurtigt og automatisk uden at smage og sanse maden fuldt ud.
  • Vi bliver ved med at spise, ind til der ikke er mere.
  • Vi spiser, mens vi lader os distrahere af TV, pc, mobil osv.

Hvis du i stedet begynder at spise mindfuldt, det vil sige med fuldt sansende nærvær, vil du opleve maden mere intenst.

Du vil opdage, hvornår du bliver mæt og sandsynligvis spise mindre.

 Stressreduktion

Stress er en forhindring for vægttab. Stress-hormonet kortisol nedsætter din forbrænding og forstyrrer din appetitregulering.

Der er også rigtigt mange, som småspiser på grund af stress.

Mindfulness er en effektiv metode til stressreduktion og dermed også gavnlig for en metabolisme i balance.

Bedre håndtering af følelser

Med en mindful tilgang til tilværelsens op- og nedture vil du med tiden blive bedre til at mærke og acceptere dine følelser.

Det betyder, at du bliver bedre til at håndtere vanskelige følelser og respondere på en hensigtsmæssig og selvkærlig måde – i stedet for at drukne dig i mad eller søde sager.

Så alt i alt, er der meget at vinde også i forhold til vægten, ved at lade mindfulness blive en del af dit liv.

1 Kommentar

  1. Ella

    Puha, hvor dit indlæg rammer. Jeg sidder og arbejder rigtig meget ved computeren. Desværre har jeg en super dårlig vane med at køre den ene snack efter den anden (det starter sundt ud, men …) NU har jeg bogmærket din hjemmeside og vil tage flere af dine ord/tips til mig. tak!

    Svar

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *